Spring over hovedmenu
Advisory board for Sundhedsmiljø

De her mennesker brænder alle sammen for at gøre medarbejdere sundere ved arbejdsdagens afslutning, end da de mødte ind.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 10-10-2025

For et par uger siden havde vi fornøjelsen af at invitere til det allerførste møde i vores videnskabelige advisory board for Sundhedsmiljø. Advisory boardet rummer eksperter inden for blandt andet organisationspsykologi, folkesundhed, implementering og digitalisering.

Men trods faglig forskellighed har de én ting til fælles: De vil bidrage til at gøre det sundere at gå på arbejde.

Og vejen dertil blev vi da også i fællesskab klogere på.

Gennem oplæg, workshops og en walk and talk delte vi indsigter og gode råd til Sundhedsmiljø på tværs af gruppen. Det var unikt at udveksle viden på tværs af så bred en faglig ekspertise, hvor vi blandt andet fik råd til:

  • Hvordan vi kan gøre Sundhedsmiljø endnu mere gavnligt for arbejdspladser.
  • Hvordan arbejdspladser kan blive klædt bedre på til at igangsætte Sundhedsmiljø-indsatser.

Vi glæder os til at tage rådene med videre i vores fremtidige Sundhedsmiljø arbejde.

Dagen lagde grundstenene for at styrke vores arbejde med Sundhedsmiljø, som vi glæder os til at høste frugterne af.

Hvad er Sundhedsmiljø?

Sundhedsmiljø er en tilgang til at styrke sundheden på arbejdet gennem måden arbejdet planlægges, ledes og udføres på. Grundtanken bag Sundhedsmiljø er at tage udgangspunkt i selve arbejdet og arbejdsopgaverne – og derigennem styrke sundheden.

Tak til alle deltagere og tak til TrygFonden for at muliggøre vores forskning i Sundhedsmiljø.