Sygeplejersker vil skabe mere fysisk og mentalt pusterum på arbejdet
På Rigshospitalet følger medarbejderne handleplaner, der skal mindske den fysiske og psykiske udmattelse i arbejdet og styrke sundheden.
En uforudsigelig og travl hverdag
Når sygeplejerskerne møder ind på Afdeling for Infektionssygdomme, ved de ikke, hvad arbejdsdagen byder på.
Det kan være alt fra at skulle hjælpe patienter med personlig pleje, dosere medicin, afholde svære samtaler med patienter og pårørende, håndtere akutte kritiske situationer. Alt dette foregår ofte i et højt tempo. Når medarbejderne stempler ud af deres vagt, kan de derfor være fysisk og mentalt udmattede.
En lige tilpas fordeling af krævende patienter
For at gøre arbejdet sundere har afdelingen fundet frem til, hvordan de med enkle tiltag kan styrke arbejdsmiljøet. Det er vigtigt for afdelingen, at tiltagene udspringer af deres eksisterende arbejdsopgaver – kerneopgaven – og altså ikke tager tid væk fra arbejdet. De har nemlig for travlt til, at medarbejderne har tid til at tilføje ekstra til deres arbejdsdag for at styrke sundheden. Derfor passer en Sundhedsmiljø-indsats rigtig godt til afdelingen, da det handler om at gøre selve arbejdsopgaverne sundere for medarbejderne.
Med tiltagene skal afdelingen skabe en mere lige tilpas arbejdsdag for medarbejderne gennem blandt andet fordelingen af patienter. Her forsøger man at imødekomme medarbejdernes forskellige behov i forhold til, hvad de oplever som for lidt, for meget eller lige tilpas, når det gælder andel af for eksempel mere fysisk eller psykisk krævende patienter.
Afdelingen skal blandt andet arbejde med at finde en lige tilpas:
- fordeling af psykisk og fysisk krævende patienter hos medarbejderne
- sparring med ledelsen
- mængde af tunge løft og forflytninger
Tiltagene er samlet i konkrete handleplaner, som medarbejdere og ledere selv har udviklet. Handleplanerne skal hjælpe medarbejderne med at komme så tæt på det, der er lige tilpas for dem og indebærer blandt andet:
- En omorganisering af vagtplanen, som tager højde for den enkeltes præferencer i forhold til fordelingen af krævende patienter.
- Indførelse af kontortid hos ledere, så der er mulighed for mere sparring.
- Øget tilgængelighed af tekniske hjælpemidler
Indsatsen er tilrettelagt, så den kan udspringer af arbejdet og altså ikke tager tid væk fra medarbejdernes arbejde med at passe og pleje patienterne.
I videoen fortæller både oversygeplejerske og en af afdelingens sygeplejersker om deres arbejde med indsatsen:
Sådan kom afdelingen frem til handleplanerne
Først lavede medarbejdere og ledere en fælles kortlægning af arbejdsmiljøet. Det gjorde de ved at udfylde et spørgeskema, hvor de skulle vurdere, hvor lige tilpas deres arbejdsdag er. Det kunne for eksempel være ved at svare på spørgsmål om, hvor lige tilpas de oplevede mængden af mentalt krævende opgaver. Formålet var at finde frem til det, der er lige tilpas for medarbejderne, og styrker deres fysiske, psykiske og sociale sundhed.
Herefter deltog de i workshops, hvor de:
- arbejdede med resultaterne fra spørgeskemaet og havde en dialog om, hvad der var lige tilpas for dem ud fra hvert spørgsmål.
- udvalgte relevante temaer fra lige tilpas spørgsmålene.
- vurderede, om de oplevede for lidt, lige tilpas eller for meget af forskellige arbejdsmiljøfaktorer – og fik en forståelse for, hvad deres kolleger oplever som lige tilpas.
Her kom det blandt andet frem, at nogle patienter er mere fysisk og mentalt krævende. Det kan løses ved, at medarbejderne om morgenen, når de fordeler patienter, har en dialog om, hvad der er lige tilpas for dem i fordelingen af patienterne. På den måde, tager de højde for den enkelte medarbejders behov. Nogle medarbejdere gav for eksempel udtryk for, at de ønsker flere mentalt krævende patienter, mens andre foretrækker flere fysisk krævende patienter, og nogle helst vil have mange skift mellem patienter.
På den baggrund udviklede medarbejderne konkrete idéer til forbedringer, som blev samlet i en idébank og senere omsat til handleplaner.
En Sundhedsmiljø-indsats
Casen er et eksempel på, hvordan en arbejdsplads kan arbejde med Sundhedsmiljø ved at organisere arbejdsdagen, så der opnås et sundere – lige tilpas – fordeling af arbejdet.
Formålet er at skabe en arbejdsdag, der understøtter medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale sundhed – gennem selve arbejdet.
- Sundhedsmiljø handler om lige tilpas: Lige tilpas handler om at finde en måde i arbejdet, hvor arbejdet hverken er for meget eller for lidt stimulerende, krævende, socialt, fordybende og afslappende, men det helt passende ift. at styrke fysisk, mental og social sundhed. Formålet er at indrette arbejdsdagen, så den tager højde for den enkelte medarbejders behov, kompetencer og præferencer – i stedet for at indrette den efter at møde ét fælles behov. På den måde sigtes der efter, hvad der er lige tilpas arbejde for hver enkelt medarbejder.
På Afdeling for Infektionssygdomme handlede det om at skabe en dialog mellem medarbejderne og lederne om at finde en sund og lige tilpas fordeling af forskellige arbejdsopgaver. Det kunne for eksempel være en lige tilpas fordeling af mentalt krævende patienter, er passer til de enkelte medarbejderes behov for, hvad der er lige tilpas for dem. Det samme gjaldt i forhold til at finde en lige tilpas fordeling i forhold til at skabe plads til at sparre med ledelsen og give bedre adgang til tekniske hjælpemidler til tunge løft og forflytninger.
- Sundhedsmiljø omfatter alle: Når man arbejder med Sundhedsmiljø, er både medarbejdere, ledere og organisationen som helhed involveret. Sundhedsmiljø handler om at skabe en fælles kultur for det sunde gode arbejdsliv på tværs af organisationen.
Medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere var involverede i udviklingen af handleplanerne. Den brede forankring i afdelingen skulle hjælpe med at gøre det nemmere at gennemføre handleplanerne.
- Sundhedsmiljø er en del af arbejdet og arbejdsopgaverne: Sundhed opstår gennem arbejdet og de eksisterende arbejdsopgaver og ikke som noget, der lægges ovenpå. Sundhedsmiljø er derfor ikke afhængig af den enkeltes motivation, overskud eller aktive tilvalg, men er i stedet integreret i arbejdet.
På hospitaler er arbejdsdagen ofte uforudsigelig og travl. Derfor kan det være svært at indføre arbejdsmiljøtiltag, der skal laves udover arbejdsopgaverne. Med Sundhedsmiljø kan medarbejderne få en sundere og mere lige tilpas arbejdsdag, uden at det påvirker kvaliteten af deres arbejde negativt.
Eksempel: Sådan kan en Sundhedsmiljøindsats se ud
Casen er et eksempel på, hvordan en Sundhedsmiljøindsats i detail-branchen kan struktureres. Eksemplet er lavet med afsæt i et Sundhedsmiljøprojekt, som NFA lavede i 2023-2024. Det betyder, at der er søgt inspiration hos en virkelig arbejdsplads, men det er en fiktiv skildring af medarbejderen Frederikke.
Kom i gang med Sundhedsmiljø
-
I Sundhedsmiljø er både medarbejdere, ledere og organisationen som helhed involveret. Sundhedsmiljø handler om at skabe en fælles kultur for det sunde gode arbejdsliv på tværs af organisationen.
På Frederikkes arbejdsplads var det vigtigt, at både ledere og medar-bejdere blev informeret om indsatsen, og havde medbestemmelse i udviklingen af indsatsen. På den måde sikrede arbejdspladsen, at indsatsen passede til alle i organisationen.
-
I stedet for kun at reducere risikofaktorer i arbejdet, handler det om at planlægge og organisere arbejdet, så medarbejderne oplever en sund lige tilpas påvirkning i de fysiske, mentale eller sociale aspekter i arbejdet.
For Frederikke var en lige tilpas arbejdsdag for eksempel, at hun fik lov til at nyde det sociale samvær med sine kolleger, skifte mellem fysisk og mentale hårde arbejdsopgaver samt have pauser med ro til både krop og hoved.
-
Sundhed skal opstå gennem selve måden, arbejdet organiseres og udføres på – uden at tage tid væk fra arbejdsopgaverne.
På Frederikkes arbejdsplads blev Booster-breaks integreret i nogle af medarbejdernes normale planlagte pauser. Med Booster-breaks fik medarbejderne pauser med frisk luft og ro til både hoved og krop.
-
Sundhed skal integreres i strukturer på arbejdspladsen og ikke være afhængig af den enkeltes motivation, ressourcer eller lyst.
På Frederikkes arbejdsplads var det vigtigt, at både ledere og medarbejdere tog ansvar for, at Booster-breaks blev en del af arbejdsugen, så det ikke alene var op til den enkelte medarbejder at afholde pauserne.